Kennel Illebølle.
Opdræt af Kleiner Münsterländer og Gordon Settere til jægere og hundesportsfolk.
Hej!
Jeg hedder Palle Jørgensen. Jeg har haft jagthunde som min helt store hobby, lige siden min søster gav mig en Breton i konfirmationsgave i 1977. Interessen havde længe været der, vækket af mine forældres nabo, der også havde jagthunde (engelske) som sin store lidenskab og mange af drengeårenes timer gik med hundesnak hos ham.
Efter at havde haft Breton og Labrador, sidstnævnte en race som jeg bestemt har stor respekt for, men må erkende aldrig bliver en jeg trives med, faldt valget i 1988 på en Kl. Münsterländer. Et valg der skulle vise sig, at komme til at byde på store oplevelser.
Min første Kl.M., DKJCH Balder, skulle også vise sig at blive en ret speciel hund.
Han havde et super gemyt, var meget lærenem og kendte kun en vej, fremad.
Ud over at han hjembragte et jagtchampionat, hvor hans sidste bedrift i målet på dette var at, blive bedste hund på Sjællandske brugsprøve ud af ca. 70 startende, (det var dengang der var prøver til) opnåede han også en 1pr. på Int. fuldbrugsprøve i Tjekkiet.
Mine første hunde havde alle været hanhunde, men i 1992 fik jeg lyst at, prøve med en tæve. Valget faldt på Freya vom Hesseltal fra Westfalen (biledet øverst til højre), en hund der skulle vise sig at blive næsten lige så god som Balder og grundstenen til Kennel Illebølle var lagt.
Freya fik 3 kuld hvalpe med 3 forskellige hanhunde: Basko vom Höftersbusch, DKJCH Balder og Dingo vom Goldbrink.
Hun fik ikke ret store kuld, men af dem der kom, er DKCH Illebølle´s Arco og Illebølle´s Bonnie nok de mest kendte.
Med Freya kvalifiserede jeg mig til DM. Vi opnåede dog ingen pladsering.
Efter sådan et par hunde, kom en tid, hvor det var svært at være ny Kl. M. her i huset. Flere kom ind men blev solgt igen, da de ikke levede op til mine forventninger.
Opvoket med naboens engelske hunde og starten på min egen hundekarriere med Breton og et par Engelske settere som jeg efterfølgende havde fået lov at, træne og gå lidt på prøve med, gik jeg rundt med en vis form for "engelsk" uro i kroppen. Jeg måtte eje sådan en igen.
1998 køber jeg en Gordon Setter, Røsnæs Elva en lille køn tæve, som starter godt ud. Nr 4 på DGSK forderby og bestået DJU apport, men så bliver Elva af den overbevisning at, jagten i de nærmeste 3 kirkesogne tilhører mig og jeg bliver nød til at "pille" hende lidt ned. Det går desværre så meget ud over hendes format, noget man jo har meget fokus på i de kredse, så jeg til sidst opgiver at, få hende markprøvepræmieret. Elva bliver dog en fortrinlig jagthund, ikke mindst til skovjagt og hun vil også godt apportere ræv.
Elva blir mor til vores D- kuld
FT. Spaniels havde jeg naturligvis truffet på jagter, da der jo stort set ikke findes en jagt, hvor de ikke deltager. Fornuften i disse hunde, især til de klapjagter, som jeg så ofte deltager i, var jo ikke til at komme uden om.
Den lille Cocker havde især vækket min interesse og i 2003 anskaffer vi Karsbjerggårdens Chess, en lille kuldsort charmetrold med en ukuelig vilje til at løse alle opgaver og ræv end til 8 kg, bringer denne lille krudtkarl glædeligt hjem til "far".
Chess er nok en hel del medvirkende til at, der nu på Langeland findes en hel del FT, Cockere. Han har "solgt varen".
I 2006 fik vi Kl. Münsterländer Høegstoft Bila, en hund der på papiret burde være "hunden" og hun er en super hund. Præmieret på mark og schweiss. V-S-A og apporteringprøve.
Grundet markvildtets trængte kår, er det bestemt ikke blevet lettere at opnå en præmiering på markprøve. I 2010 stillede jeg med Bila på 4 anerkendte markprøver. Der blev på disse 4 prøver, kun givet 3 første præmier i åben klasse. Bila fik de 2.
Bila har haft eet kuld hvalpe, der desværre både har givet et tilfælde af OCD og et HD: D- resultat. Det betyder at vi naturligvis ikke ønsker at, avle yderligere på hende.
2008. FT Cocker Charlch´s Gucci Salli kommer til Illebølle. Salli er en lille sort dame, der lige som Chess imponerer med sit store gå på mod og apporteringslyst. Cockerne, som min kone Tina ejer, bruger vi udelukkende til jagt. Jeg mener, når man er vandt til at gå på prøve med münsterländere og settere, at... ja det er altså noget andet. Begge vores cockere jagter uden lyd. De er utroligt letførte, holder hele tiden kontakt og bringer fasan efter fasan på vingerne.
2009. Vores Elva blev 10 år. Savnet efter denne smukke sorte setter, som i de hjemmelige omgivelser udstrålte en ro, som jeg ikke kender ved nogle af de andre racer vi har haft, gjorde at vi måtte have os en ny.
Åens Rocco kommer til, lige så god som han er stor. Har været lidt længe om at blive "fræk", men nu kommer det og han er meldt til dansk jagthunde derby 2011.