 |
 |
|
 |
 |
Vores Elverdams Igor.
Foto lige her under er Freya vom Hesseltal
Vores Elverdams Igor.
Foto lige her under er Freya vom Hesseltal
Kleiner Münsterländer og Gordon Setter
Kennel Illebølle. Lejlighedsvis opdræt af Kleiner Münsterländer og Gordon Settere til jægere.
Hej! Mit navn er Palle Jørgensen. Jeg har haft jagthunde som min
store hobby, siden 1977 hvor jeg fik min første jagthund i konfirmationsgave. Jeg har været lidt rundt, hvad angår racer. Både som ejer,
men også som dressør for andre. Breton, Engelske Settere, Gordon Settere, Labrador Retriever, Cocker
Spaniels både FT og standard, Kleiner Münsterländer og Tyske Ruhår. 2 racer har stået vores hjerter særlig nær. Gordon Setter og Kl. Münsterländer. Gordon Settere har vi haft i 18 år, men desværre ingen for tiden og Kl. Münsterländere, har vi (fru Tina og
jeg) haft siden 1988 og synes selv, vi ind imellem, har haft stor succes med. Vores Gordon Settere har jeg ført i mindre grad på markprøver og apporteringsprøver. Primært har vi brugt dem til jagt og haft stor glæde af denne skønne og særdeles robuste hunderace. Det er blevet til et enkelt kuld hvalpe. Illebølle's D- kuld. Med vores Kl. Münsterländere deltager på anlægsprøver/test med mine unghunde, både i Danmark og i Tyskland. Det er ikke kun vigtigt for mig, men hele vores race. Af jagtprøver er det især fuldbrugsprøven eller IMP-prøver (International Münsterländerprøve A eller B i KLM.I regi), der har min interesse. At træne en hund til en fuldbrugsprøve eller IMP er et stort arbejde, men meget givtigt, både for hund og fører. Linjerne vi kører med bygger hovedsagelig på tyske hunde.
Her synes jeg, vi finder det bedste materiale inden for vores race. Det er især
hunde fra Nordrhein- Westfalen, der bidrager med stor alsidighed, gode stand og
sekunderingsanlæg, passende fart, passende niveau af letførlighed og dressurbarhed ,
godt gemyt og roligt væsen. Der må gerne
være et stænk sydtysk, østrigsk og tjekkisk blod i også, da det giver ekstra gode sporegenskaber og
rovvildtskarphed. Jeg synes det er rart
hundene, har stor medfødt lyst for, at apportere ræv. Det sparer mig for en
masse arbejde siden hen og giver nogle gode jagtoplevelser i tilgift. Søg rundt på hjemmesiden og se hvilke tanker vi gør os om vores dejlige hunderacer.
Vores hunde nu og igennem tiden.
En kendt tysk ruhårsmand lærte mig engang et begreb, han brugte om Retrievere,-"Terrassenhunde". Kan man også bruge det om vores Illebøllemünsterländere?😲På foto ser du vores hunde, som vi har nu. Elverdams Igor og Münsterledet's Frida.
Nedenstående lidt historik af hunde vi har og har haft med inde over i vores kennel.
DKJCH Balder (Ingo vom Rehwinkel- DKJCH Donna) Minderne om denne hund kan man leve på resten af livet.Ud over at han hjembragte et
jagtchampionat, hvor hans sidste bedrift i målet på dette var ,at blive bedste
hund på Sjællandske brugsprøve ud af ca. 70 startende, (det var dengang der var
prøver til) opnåede han også en 1pr. på Int. fuldbrugsprøve i Tjekkiet.
Det var med Balder i 1988 hele Münsterländerhistorien startede.
Freya vom Hesseltal (Lux von der Innleit'n- Anke vom Ostesch). Vores første avlstæve. En meget alsidig hund, med gode standegenskaber og spontan sekundering. Rovvildtskarp som bare pokker. Spurlaut men kun på ræv. Det betød at vi havde nogle fantastiske rævejagter med hende ikke mindst i rørskovene i de langelandske strandenge. En dag drev hun 3 ræve frem til skytterne, som leverede dem alle, hvorefter de stolt blev apporteret. Den ene dog med lidt besvær, da den vejede 10 kg!Med Freya har jeg deltaget på DM. Hun fik 2 x 2 pr. på fuldbrugsprøve med henholdsvis 226 og 228 point. Næsten ikke til at bære, da 230 giver 1 pr.
DKCH Illebølle´s Arco (Basco vom Höftersbusch- Freya vom Hesseltal). Kunne man bare lave sådan en hund hver gang
SUCH Illebølle´s Anja (Basco vom Hôftersbusch- Freya vom Hesseltal). En skøn tæve med et helt fantastisk brunskimmel. Anja blev svensk hundestatsborger🙂
Illebølle´s Bonnie (DKJCH Balder- Freya vom Hesseltal) er at finde i mangen en stamtavle, da hun er mor til Bonjami´s Arcas, der er brugt flittigt i avlen.
Basco vom Höftersbusch, far til vores A- kuld. På billedet ligner det, at Basco er hvid/ sort. Han var dog hvid/ brun, men helt utrolig mørk i pikmentet. Det var også noget, han nedarvede. Se bare på Illebølle´s Anja ovenover og når man støder på en af de meget mørke brunskimlede hunde vi har, så hver ganske vis på Basco er i stamtavlen. Det er for øvrigt noget, man kan skrive sig bag øret, hvis man har problemer med for lyspikmenteret brunt i sit opdræt.
Vores første Gordon Setter. Skønne Røsnæs Elva. Elva havde vi mange gode jagtture med. Husker en gang på et langelandsk gods på en slyngeljagt, hvor jeg skulle tage yderomgangen med hende. Hun havde stand på stand for fasaner. Til sidst måtte jeg stoppe med at skyde, da jeg ikke kunne bære flere.Her ses hun med sit Illebølle's D- kuld
Høegstoft Bila (Fürst vom Eulenfelsen- Ræhrbakken´s Aika) Bila er oldebarn efter Balder. Hun minder utroligt meget om ham, ikke mindst hendes fart og stil. Bila er utrolig letførlig, noget der kendetegner afkom efter F- kuldet vom Eulenfelsen. Hun fik meget nemt 2 x 1 pr. på marken lige i træk. Den ene gang var hun prøvens eneste Kl. Münsterländer og eneste præmierede hund. De 12 andre var for øvrigt ruhårede hønsehunde. Bila er helt skør med, at apportere ræv. Da billedet her skulle tages, var det ikke let både være den, der skulle fotografere og den der skulle have ræven bragt. Bila hentede den glædeligt 15 gange i træk før fotografen var tilfreds.
Illebølle´s Emil. (Fredensvej´s Cipo- Høegstoft Bila). Han er tilsyneladende lige så let at arbejde med, som sin mor. Ejer: Peter Malle Kristensen, Aarhus.Emil er far til vores F- kuld
Det norske fjeld og Illebølle's Ellye (Fredensvej´s Cipo- Høegstoft Bila) klæder hindanden godt.
Illebølle´s Ea (Fredensvej´s Cipo- Høegstoft Bila) hygger sig med stand for grouse hos Kennel Fall Brook Run, New York State, USA
Gordon Setter Åens Rocco. Stor robust hanhund. Gordon Setteren er en rimelig alsidig engelsk jagthund og Rocco var ingen undtagelse. Vores Gordon Settere har mest været brugt som jagthunde og mindre som sportshunde. De arbejder hårdt i rørskove og krat. En Gordon i stand, blir man aldrig træt af, at se på.
Münsterledets Frida (Elverdam's Dux - Münsterledets Bella) Frida er en tæve, der er let, at arbejde med. Jeg bruger hende meget i mose, skov og remiser, hvor hun altid holder en god kontakt til mig. Hun har stor vandpassion og da hun har opdaget det giver bonus, at være vedholdende på sporet af anskudt vildt, er hun blevet særdeles effektiv til at rydde op efter os, hvis vi har været uheldige. Imponerende er det altid, at se den drevne jagthund, der på jorden følger blodsporet af en anskudt flyvende fugl og ender ude hvor den er landet, for at bringe den hjem. Det er en af hendes stærke sider. Der ligger nogle rigtig gode hunde bag Frida. Illebølle´s Arco, Lux von der Innleit´n, Freya vom Hesseltal, Nero vom Eusternbach, Birko von der Alten Ziegelei og ikke at forglemme hendes far Elverdams Dux, som var en god nedarver af anlæg for vores race,
Elverdam´s Igor (Caesar aus der Wolfskammer - Gråsidigens Silja) er vores unge hanhund. Har haft et godt prøve/udstilling år 2017 og er i en alder af 18 mdr. klar til Tyske hanhunderegister. Den unge herrer er yderst rovvildtskarp og har som en af få danske hunde opnået HN (Härtenachweis). Han er meget rolig, modig, kærlig og nem at have med at gøre.
|
|
 |
|
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig!
Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE
|