Temaer

Letførlighed

Letførlighed er måden hunden orienterer sig imod sin fører, ønsket om at samarbejde med og behage sit menneske/ makker. Ny forskning viser, at hunden måske ikke længere arbejder så meget med begrebet flokfører/ alfahund fra dens ulvetid, som man har gået og troet. 

Letførlighed kan naturligvis tillæres, men det hele bliver så meget lettere, hvis det ligger i generne. Altså hunden er født med egenskaben. Ved bruge af talværdier og korrekt indsigt i bedømmelsen heraf, efterfølgende mulighed for indeksberegning i det nære slægtskab, er der ingen tvivl om at de tyske VJP og HZP prøver har bidraget til en højnelse af denne egenskab igennem årene. Vi kan glæde os over, muligheden nu også åbner sig for den danske population via UT og AT testene (det danske svar på de førnævnte tyske).

Som med så meget andet, for lidt og for meget fordærver alting. Hvis vi skamrider egenskaben ved brug af stadig højere og højere indekstal som ligger over gennemsnittet, vil vi en dag få lavet vores Münsterländer om til en FT spaniel eller en Retriever. I hvert fald af karakter og det er jo ikke meningen. En Münsterländer skal stadig være en hund, der kan arbejde selvstændigt flere hundrede meter væk fra føreren på sporet af f.eks. anskudt vildt.

Pt går vi typisk efter et indeks i den tyske population på omkring 105, men som tingene har udviklet sig og som vores hundes gode letførlighedsegenskaber er i dag, skal vi nok til i en periode, at holde os til indeks 100 for at undgå det jeg beskriver ovenstående.

 

Spurlaut

Porten til spændende jagtoplevelser

Er du i besiddelse af en Münsterländer der er spurlaut, hvad mange jo er, ligger der en masse fantastiske jagtoplevelser og venter på dig. Münsterländeren er i form af sin store alsidighed en fremragende kortdistancestøver, der passer perfekt til danske forhold og hvis den så til med er spurlaut, så bliver det ikke meget bedre.

Hvad er det så lige spurlaut er? Spurlaut er et tysk udtryk, der betyder at hunden ”giver lyd” halser når den er på sporet af frisk/ varm fod af dyr, men ikke har dyret direkte i syne. Hvis hunden halser på et dyr, den har i syne kaldes det sichtlaut.

Tidligere som avlsvejleder stødte jeg tit på at jyder efterspørger denne egenskab, hvorimod jeg sjældent hørte dette fra en fynbo eller sjællænder. Der er naturligvis en grund til jyden ønsker dette og det er den måde han jagter på i de jyske plantager, hvor der drives med kronvildt, rådyr og ræv og netop drev med ræv er det jeg gerne vil slå et slag for. Det kan nemlig praktiseres over hele landet og din spurlaute Münsterländer er helt perfekt til opgaven.

Langeland hvor jeg selv bor, er der en masse strandenge og moser med rørskov og tørt græs. Det er et yndet tilholdssted for ræve og de er rimelig overskuelige, når der skal jages. Sådanne forhold er der masser af steder rundt i landet. Men hvordan kommer vi nu i gang?

Jeg plejer at starte min unge hund på schweiss og håber her på en præmiering, inden den bliver for fokuseret på fasanerne. Samtidig vil jeg måske gerne på en UT/VJP og AT/HZP. Anlægsprøver for den unge hund hvor den også skal kunne gå på et harespor. Jeg træner naturligvis på anlæggene og haresporet er en vigtig del af alt dette. UT/VJP er ovre inden hunden er fyldt 15 mdr og det er godt, for så kan jeg nemlig komme i gang med at, træne lydighed på marken og det er en vigtig ting i forhold til vores rævejagt. Lydighed indebærer jo, at hunden ikke må gå med hare og klovbærende vildt, det er forbudt vildt for den med mindre de er anskudte eller man ligefrem ønsker dette, men skulle der springe en ræv, kunne jeg aldrig finde på at holde den tilbage. Tværtimod vil jeg opildne den til at gå efter ræven.  

Når hunden på jagt og under trænning, har lært og holde sig fra råvildt og hare, hvis det er det man ønsker, er det tiden at søge hen hvor ræven holder til. Rørskovene. Tidspunktet er typisk December og Januar og jagtloven giver også mulighed for regulering i Februar, hvis de rigtige betingelser er opfyldt. 4- 5 skytter placeret på stratetisk rigtige steder og så altid kun en hund i arbejde af gangen. Jeg går selv igennem med hunden, sørger for den får dækket arealet og er vi heldige springer der en ræv. Det er ikke sikkert hunden kommer på fod af ræven de første gange, men bliver den skudt, så aftal med skytterne, at de lader den ligge og bring hunden på sporet det sidste stykke, der hvor det ofte er kendt og lad hunden ruske ræven ligesom en gravhund rusker ”sin” ræv, når den finder den. Naturligvis skal hunden også lære, at apportere ræven, hvad den jo altid skal have lov til, at slutte af med. Når den har prøvet alt dette nogle gange, så er vejen for nogle fantastiske jagtoplevelser banet. Man kan jo også prøve i skov, men dette forstyrrer jo det klovbærende vildt en del. Når først hunden ved hvad det går ud på, er det blot at sende den ind i stykket, der naturligvis kan være på adskillige tdr. land. Hunden vil søge efter rævefærten og hvis den støder på den, ja så går drevet.

Mine Münsterländere har altid kun været spurlaut på ræv (dog også kat) og jeg er overbevist om, det er fordi de ved hare og klovbærende er forbudt vildt, men det er fantastisk når først de begynder at halse og når skytterne for inden er informeret om, de kun halser på ræv, så giver det dem nogle utrolige spændende jagtoplevelser. Balder var 4 år inden han blev spurlaut. Han havde længe været sichtlaut, men da først han rigtig fik smag for rævedrevet , blev han også spurlaut.

Jeg husker tydeligt en gang vi skulle drive et stykke strandeng af, Det var langt og vi besluttede at dele det i 3 drev. Strandenge har den fordel de er afgrænset til havet på den ene side, så der bare skal stilles for i enderne og så hvor evt. hegn eller gærde støder til/fra. Freya vom Hesseltal var hunden jeg brugte den dag, fik i alle 3 drev kontakt med varm rævefod og bragte spurlaut rævene frem til skytterne der kvitterede med  3  skudte ræve. Sådan en dag glemmer man ikke lige med det samme. Heller ikke landmanden, som havde sendt bud efter os, da det var svundet voldsom i hans hønsehold. Det skal lige understreges at Freya var placeret 4 gange på vinderklasse, deltaget på DM og præmieret på fuldbrugsprøve, hvilket understreger Münsterländerens store omstillingsevne og at, man sagtens kan bruge sin hund til jagt fuldt ud, samtidig med man dyrker hundesport, blot den er lydig. Det skal også understreges at laut på jagt ikke hænger sammen med en meget gøende hund, der hjemme. Den ovennævnte tæve gad ikke en gang gø af posten. Jeg har deltaget på masser af jagter, fællesjagter mm. hvor mine hunde ikke har sagt en lyd, men når først jeg kan se de er på spor med laut, ved jeg hvad de har gang i.

Hvad gør man, hvis man ikke lige har jagtret over en potentielt rævesåt? Som gravjægere ofte får lov til at anlægge kunstgrave og passe dem rundt om på forskellige revirer, kan man også spørge om man må have lov at passe en lille sivbevokset mose, en strandeng eller lign. i jagtsæsonens sidste måneder og der vil ofte blevet taget godt imod og når først rævene bliver leveret, så kører det hele af sig selv og røgtes rundt omkring. Lodsejeren/ jagtlejeren kan jo også selv deltage.  Driv jagten med måde. Ikke for ofte det samme sted. Fred og ro giver tryghed for ræven. Brug altid kun en hund af gangen. Flere hunde kan ødelægge sporet for hinanden.

Hvordan kommer man så i besiddelse af en spurlaut hund? Egenskaben er helt sikkert arvelig. Indhent oplysninger om spurlaut ud fra registreringer af anlægstest. Sichtlaut kan altså godt give spurlaut, når jagtmetoden beskrevet ovenover fremelskes. Best er det hvis begge forældre besidder egenskaben for laut..

Man kan selvfølgelig sagtens drive ræv med en ikke spurlaut hund, men det er langt fra så charmerende og rent praktisk betyder det, at man kan høre hvad der foregår og skytterne kan flytte sig til bedre poster. At tilføje denne jagtform til sit jagtlige virke gavner for det første de vildtarter, som lider under rævens tilstedeværelse, men det gavner ikke mindst udbredelsen af især vores alsidige stående hunderacer, ikke mindst vores Münsterländer som virkelig har flair for denne jagtform.

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

09.04 | 01:05

Hei Palle. Hilsner fra Norge. For noen herlige valper! Vi kjenner godt ditt avlsarbeid da vi hadde Arja fra hun var 4 år og videre. For en fantastisk hund!

...
09.12 | 20:52

Hej Kurt

Jeg regner ikke med, at have hvalpe allerede der, men du kan finde hvalpelisten for Münsterländere på dmk-online.dk Den opdateres løbende VH Palle

...
09.12 | 20:39

hejjeg søger en tævehvalp til påske 2016 mørkhvid ikke skimlet.

...
07.11 | 16:22

Hej Flemming
Tak for din henvendelse. Jeg planlægger først hvalpe til foråret 2016. Hvis du ikke kan vente på det, finder du hvalpelisten på DMK´s hjemmeside.

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE