Avl med indekstal

Avl med brugen af indekstal i Kennel Illebølle.

Med dette indlæg vil jeg præsentere de tanker jeg gør mig som opdrætter og måske det kan være en inspirationskilde for andre.

En Kleiner Münsterländer er en alsidig jagthund af tysk oprindelse. Som opdrætter har man pligt til, at følge moderlandets (tyske klubs) udstukne retningslinjer for formål med racen. Dvs man må sætte sig ind i denne formålsparagraf og retningslinjer. Meningen med raceavl er, man skal kunne identificere de enkelte racer uanset hvor man er i verden, ikke kun eksteriørmæssigt, men i alder højeste grad også brugsmæssigt og det er moderlandets raceklub, der bestemmer hvordan det går til. Det er et ”no go”, at enkeltpersoner eller måske andre nationale klubber, sætter en anden dagsorden herfor. Så har man valgt den forkerte race.

Bemærk racen er alsidig og brugeren (hvalpekøberen) kan om ønsket specialisere sin hund, som vedkomne ønsker, MEN opdrætteren er forpligtet til, at avle på alsidigheden.

Ovenstående drejer det sig om, at lave en jagthund, der løser opgaverne i marken, i skoven og i vådområder, før og efter haglskuddet og riffelskuddet med lige stor vægtning. Hunden skal besidde rovvildtskarphed, være laut (give hals) ved arbejde på varm fod og/eller ved synet af det flygtende hårdvildt foran sig, have stor vandpassion, tage stand, være støver (kortdistance) og kunne arbejde i tæt kontakt med fører. Hunden skal være rolig, nervefast, omgængelig over for andre hunde og mennesker. Her til kommer en række eksteriørmæssige forhold, som kan læses i standarden for racen, samt sundhedsmæssige krav så som HD fri og status for ektopiske ureter ikke dårligere end status B og der ud over fri for andre arvelige sygdomme.

Til hjælp for styring af de jagtlige forhold spiller anlægstestene og IT programmer for værdiindeksberegning en uvurderlig rolle. Til dagligt er det lig med anlægstestene VJP (tyske), UT (danske) og HZP (tyske) og AT (danske) IT programmet for indeksberegning hedder Dogbase og administreres af TG-Verlag i Tyskland.

Anlægstestene opdeles i en forårsversion VJP/UT og en efterårsversion HZP/AT.

VJP/UT er en af de absolutte sjoveste prøver/tests at deltage i. Dette stadie af hundens liv, hvor den ofte meget unge hund lige er ”vågnet” og hvor arbejdet f.eks. på haresporet ofte viser en hund, som udvikler sig fra den ene ende af sporet og ud til den anden. Standen, der i løbet af dagen bliver mere og mere fast. Så selv om hunden, bør havde haft en vis træning, før prøven, oplever vi ofte ovenstående og med dommernes rette forståelse en meget positiv oplevelse, ikke mindst for den mere uerfarne hundefører.

HZP/AT er hunden blevet lidt ældre og anlæggene, bør være lettere, at genkende og hunden, har nu også vist, den er modtagelig for dressur.

Jeg vil her forsøge, at give et indblik i vigtigheden af alle disse ting, vores alsidige jagthund bør vise sine medfødte anlæg for og hvordan jeg selv bruger talværdier opnået på VJP(UT)/ HZP(AT).

Harespor (Sp)

Et af de absolut vigtigste elementer i afprøvningen af vores Kl. Münsterländers anlæg. Hvorfor harespor og ikke bare et slæb? Fordi det varme harespor er det, af menneskefod upåvirkede spor, der ikke ”står” så længe, men klart indikerer hundens evne til, at vise sporbarhed, at arbejde selvstændigt med en opgave i skiftende terræn og efter harens mange retningsskift og krumspring. Hvor langt/længe hunden skal følge sporet afhænger af alle mulige forhold. En kort sporudredning 500- 600 m i vanskeligt terræn kan være mindst lige så godt som 1200- 1500 m på en ren vårsædsmark. Som udgangspunkt for Kl. Münsterländerens evne som kortdistancestøver, vil jeg gerne se en hund, der på nuværende tidspunkt (VJP alder) følger et rimeligt let spor ca 1000 m(mellemlangt), så siger min erfaring, det ca. vil passe, hvis hunden f. eks senere skal drive i de jyske plantager og samtidig have lyst til at vende tilbage til føreren indenfor en rimelig tidshorisont. Husk man skal heller ikke være blind for, denne egenskab sagtens kan bruges på øerne, ikke mindst i rørskove og majsmarker. Det jeg mener her er, hvis hunden allerede i en ung alder følger harefoden i flere kirkesogne, vil det højst sandsynlig udvikle sig til noget for voldsomt senere hen. En sådan hund vil på en prøve godt kunne tildeles et 12 tal, hvis man bedømmer, den følger den samme fod rundt i hele området, hvis det er overskueligt nok. Derfor bør man sikre sig, at letførligheden følger med og samtidig ligger på 9- 10, da det ellers nok vil indikerer en hund, der ikke gerne vender tilbage igen, altså for høj grad af selvstændighed. Indekstallene er selvfølgelig mere retningsgivende i de fleste tilfælde, end enkelt individers pointtal, da de nære slægtninge også bidrager her, men i dette tilfælde er det vigtigt, at se på det enkelte individ. En hund med et lavt pointtal indikerer typisk en hund, der vender for hurtigt om (mangler selvstændighed), eller en hund, der ikke vedholder, at følge sporet (manglende sporvilje), måske forlader dette for, at boltre sig med andre ting (koncentration), bør ikke bruges i avlen. Bemærk det var 3 ting jeg søger info om ved haresporet, Selvstændighed, sporvilje/evne og koncentration. Jeg vil tilstræbe indeks 100+ på begge forældre for denne egenskab og så være varsom med 12 tallerne.

Laut (halsgivning). (Lt)

Er et must i forhold til avlsgodkendelse. For den jagt jeg driver, som er en blanding af alt muligt under Langelandske forhold, foretrækker jeg mere og mere spurlaut. Som udgangspunkt vil jeg forsøge, at zigzagge min avl imellem sichtlaut og spurlaut. Den gamle regel med for lidt og for meget af det hele, gælder også fint her. Lautindeks bør for forældrenes fælles gennemsnit ligge tæt på indeks 100. Se også under temaer. Spurlaut.

Næsebrug (Na)

Bedømmes under alle forhold på prøverne og kan ikke komme til, at ligge for højt i indeks. Jo højere jo bedre. En avlshunds opnåede point på en prøve på næsen skal ligge højt (min 9), ellers skal man holde sig fra den. Plejer ikke være et Münsterländerproblem, men er dog set.

Arbejdet med den levende and (LE)

Kan desværre kun afprøves i Tyskland. Er også en meget vigtig indikator af hundens evne til, at arbejde selvstændigt og tit under vanskelige forhold og selvfølgelig vandpassion. Jeg kigger altid efter 12 tal her eller i hvert fald nogle gode indekstal. Det er et af de vigtige punkter for mig, da jeg selv (som så mange andre), driver andejagt i vanskeligt terræn og kender vigtigheden af, at hunden – 1: Har vandpassion, 2: Kan følge et svømmespor, 3: Kan drive vedholdent med en anskudt and og 4: Naturligvis bringe den tilbage til føreren. Har man ikke mulighed for denne vægtning i sin avl, bør man som minimum kende hvordan ens egen tæve og den hanhund man ønsker bruge, arbejder under disse for en Münsterländer, så vigtige forhold.

Søget (Su)

Søget og det hysteriske fokus, der har været på det, især i de nordiske lande, er nok det, der har skadet vores race mest og i dag ganske unødvendig skiller hundefolk i 2 lejre, jægere og sportsfolk. Det bør altid være jagten, der styrer sporten og ikke omvendt. Prøveregelsæt skrevet af og for sportsfolk især med baggrund i de engelskes lejr, har efter min mening, været en bombe under vores alsidige kontinentale jagtbrugshundes popularitet i dag, set i forhold til den stigende interesse for spaniels og retrievere, hvor vores hunde ellers let igennem avlen bør kunne identificeres med det, der oprindeligt var tanken med vores race og ikke en hund, der mere anlægger et søg som en setter, men derimod fint kan bruges med fornuft til al slags jagt. For mig er et marksøg 100 m til hver side, 20 m foran føreren et fint og passende søg. Ved søg i tættere vegetation, skal hunden kunne evne, at tilpasse dette, så nær kontakt til føreren holdes. Indeks for søg, bruger jeg aldrig, da det ikke er helt nemt, at tolke, hvad det er holdt op imod. Jeg bruger min erfaring med linjer og enkeltindivider, som jeg ved, giver det passende søg. Man vil se i fremtiden, jeg søger lidt andre linjer end tidligere for, at opfylde det jeg mener giver det passende i forhold til ovenstående.

Stand (Vo)

Standen er en vigtig egenskab. Her bruger jeg også min erfaring med diverse linjer, men ser også på et indekstal, der bør ligge over 100, gerne noget højere. ”Standidioter” er ikke så udbredt hos KLM, men jeg ved, hvor man skal passe på.

Letførlighed (Fü)

Det er klart en hund, der selv holder kontakten til fører, er det man skal tilstræbe ved avl. Man kan fristes til, at sige, så høje indekstal som muligt generation efter generation, men her er en fare for, at bevæge racen i en uønsket retning, da vi ikke ønsker gøre en Münsterländer til en FT spaniel. En Münsterländer er en race, der udover den kan gå i en god kontakt til sin fører, også skal kunne arbejde længe/langt på fod/spor af et anskudt stykke vildt og bringe det tilbage til føreren. Hvis man skamridder letførligheden for meget, fratager man hunden sin selvstændighed. Så typisk et gennemsnitligt indeks på forældredyrene på 100, som tiden er lige nu.

Skudfasthed (SF)

Indeks så højt som muligt. Ganske enkelt. 100 er ikke dårligt.

HQ Hofte kvalitet.

Her drejer det sig om et sundhedsindeks og det gælder om, som minimum, at opnå et gennemsnitligt indeks på forældredyrene på min 100 og gerne højere. I den danske population er kravet med god grund midlertidig sænket, da man har været ved, at drukne i brug af indeks, succes.

Navlebrok (Na)

Jo lavere indeks jo bedre. Navlebrok har en del arveligt element i sig og tyske klub har ytret ønske om, at der er øget fokus på nedbringelsen af antal tilfælde. Har man planer om, at den hvalp man vælger i kuldet, en dag skal blive en avlshund, så vælg om muligt en fenotypisk fri for navlebrok hvalp.

Skulderhøjde (SH)

Beregnes ikke som jeg synes den burde. Indeks 100 bør være racens standard. På den anden måde, er man nød til, at sætte sig kraftigt ind i tendenserne for højde i de enkelte hunde/linjer.

Rovvildtskarphed (HN)

I Danmark har vi ikke som i Tyskland mulighed for dokumenteret bevis for rovvildtskarphed (HN), med mindre man er medlem i Tyskland og opfylder kravene herfor. Derfor må man være kritisk og ærlig over for sig selv og hvis man synes, det halter her, er det vigtigt, at finde en avlspartner der kan kompensere herfor.

Dressurbarhed

Dressurbarhed er noget langt de fleste hunderacer besidder, grundet hundens store intelligens og lyst til, at behage sit menneske. Efter min mening er der kommet et underligt misforstået fokus på dette element og vi ser mange prøver, nærmest er bygget over temaet. Ja selvfølgelig skal vi kunne dressere vores hunde, for at have glæde af dem. Er det et problem? Nej!

HUSK!

Anlæggene kommer ikke af sig selv. I Danmark har vi i mange år, nydt godt af importer fra især Tyskland, som hele tiden, har kunnet bidrage med frisk blod, hentet direkte fra det anlægsafprøvende system. I dag med indførsel af tilsvarende prøver i Danmark, har vi banet vejen, for dette vigtige avlsværktøj under egne himmelstrøg til glæde for jæger og hundesportsmand.

 25.09.2018 må vi stadig erkende DMKs bestyrelse ikke har fulgt op på det forarbejde andre havde gjort, så UT og AT er stadig ikke godkendt i Tyskland, som avlsprøve der og aftalen med Dogbase om oprettelse af den danske population og indeksering af denne, er aldrig blevet til noget. Dybt beklageligt.

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

09.04 | 01:05

Hei Palle. Hilsner fra Norge. For noen herlige valper! Vi kjenner godt ditt avlsarbeid da vi hadde Arja fra hun var 4 år og videre. For en fantastisk hund!

...
09.12 | 20:52

Hej Kurt

Jeg regner ikke med, at have hvalpe allerede der, men du kan finde hvalpelisten for Münsterländere på dmk-online.dk Den opdateres løbende VH Palle

...
09.12 | 20:39

hejjeg søger en tævehvalp til påske 2016 mørkhvid ikke skimlet.

...
07.11 | 16:22

Hej Flemming
Tak for din henvendelse. Jeg planlægger først hvalpe til foråret 2016. Hvis du ikke kan vente på det, finder du hvalpelisten på DMK´s hjemmeside.

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE